Potentiel indtjening ved netbalancering med Husbatteri

Et 10 kWh batteri har en netto udnyttelsesgrad på ca. 8,3 kWh pr. døgn, hvilket svarer til omkring 3.030 kWh om året. Et 20 kWh batteri har en netto udnyttelsesgrad på ca. 16,6 kWh pr. døgn, svarende til omkring 6.060 kWh om året. I praksis ligger udnyttelsen typisk på 80–100 procent af dette.

Nøglen er derfor, hvor stor en del af husstandens forbrug der ligger i de dyre timer, som batteriet kan dække. I praksis kan fordelingen variere meget – i nogle perioder kan batteriet være 100% på systemydelser, mens det i andre perioder bruges 100% til at flytte strøm. Alt dette styres helt automatisk via systemet.

En tommelfingerregel er, at 20 kWh først giver mening, når dit aften- og morgenforbrug overstiger, hvad et 10 kWh batteri kan dække, altså omkring 8,3 kWh pr. dag. Tabellen viser, hvordan skiftet afhænger af, hvor stor en andel af dit forbrug der ligger i de dyre timer.

Ligger dit årsforbrug under ca. 6.000–7.000 kWh, er et 10 kWh batteri som regel nok. Ligger du over ca. 12.000–14.000 kWh om året, og en stor del af forbruget falder i de dyre timer, giver et 20 kWh batteri typisk mere mening. Varmepumpe-hjem ligger ofte i midterfeltet, mens små boliger uden varmepumpe typisk klarer sig med 10 kWh.

Uden solceller lader du billigt i dagtimer eller nat og bruger strømmen om aftenen. Med solceller får du ekstra lademuligheder midt på dagen, men det er stadig aften- og morgenforbruget, der afgør dit behov. Har du højt forbrug her, giver 20 kWh mening; er dit forbrug lavere, er 10 kWh nok.

Et 10 kWh batteri har en netto kapacitet på ca. 8 kWh, mens et 20 kWh batteri har ca. 16 kWh netto. Denne forskel betyder, at det store batteri skal bruge flere timer på at oplade og aflade, hvor det mindre batteri hurtigere kan blive klar til systemydelser.

Fordeling pr. døgn
For et 10 kWh batteri svarer det typisk til 5 timers opladning (kl. 10–15), 5 timers afladning (kl. 17–22) og ca. 14 timer til systemydelser.
For et 20 kWh batteri svarer det til ca. 8 timers opladning (kl. 9–17), 6 timers afladning (kl. 17–23) og ca. 10 timer til systemydelser.

Et 10 kWh batteri giver dig flest timer på systemydelser, ca. 14 timer pr. døgn. Et 20 kWh batteri giver færre systemtimer, ca. 10 timer pr. døgn, men til gengæld kan det flytte dobbelt så meget energi.

Jo større batteri, jo mere tid optages af energiflytning, og jo færre timer står du til rådighed for systemydelser. Derfor afhænger valget af, om du ønsker maksimal indtjening på systemydelser, eller om du vil kunne flytte en større mængde strøm fra dag til aften.

Besparelsen ved at flytte strøm bliver større, når du har solceller. Hver kWh, du gemmer i batteriet, ville ellers være solgt billigt til nettet eller måske slet ikke udnyttet. Derfor er værdien af den strøm, du bruger om aftenen, forskellen mellem aftenprisen og den pris, du ellers ville have fået for at sælge dit overskud.

Sådan regner du det ud

1. Kig på den gennemsnitlige elpris i de dyre aftentimer.

2. Kig på, hvad du får for dit soloverskud midt på dagen (typisk afregningsprisen ved nettoproduktion).

3. Træk de to fra hinanden – det er din gevinst pr. kWh.

4. Gang det tal med, hvor mange kWh dit batteri realistisk kan flytte pr. år.

Et 10 kWh batteri kan netto levere ca. 8 kWh pr. døgn. Det svarer til omkring 2.500 kWh flyttet pr. år. Hvis aftenprisen i gennemsnit er 1,50 kr/kWh, og din afregningspris for sol er 0,50 kr/kWh, er din gevinst 1,00 kr/kWh – altså ca. 2.500 kr/år. Hvis prisforskellen er større, kan gevinsten stige til 3.500 kr. Samtidig kan du stadig tjene 15.000–17.500 kr/år på systemydelser.

Et 20 kWh batteri kan netto levere ca. 16 kWh pr. døgn. Det svarer til omkring 5.000 kWh flyttet pr. år. Med samme prisforskelle giver det ca. 5.000 kr/år – og helt op til 7.000 kr/år, hvis spændet mellem dag- og aftenpriser er stort. Til gengæld er systemydelserne en smule lavere, fordi batteriet bruger mere tid på opladning og afladning.

Med solceller får du endnu mere ud af dit batteri, fordi du kan gemme dit eget soloverskud til de dyre timer. Systemydelser er stadig den stabile indtægtskilde, men når prisforskellen er stor, er strømflytning en ekstra gevinst. Den bedste løsning er derfor at kombinere begge dele: brug batteriet til systemydelser, når prisforskellen er lille, og gem dit soloverskud, når det virkelig betaler sig.

I forår og sommer er solen på sit højeste, og her bruges batteriet primært til at lagre dit soloverskud om dagen, så du kan bruge strømmen i de dyre aftentimer. På den måde bliver du mest muligt selvforsynende og sparer på elregningen.

I efterår og vinter er solproduktionen lav, men samtidig er priserne på elnettet højere. I denne periode bruges batteriet til systemydelser, hvor du får en fast indtægt for at stille kapacitet til rådighed. Det giver en stabil og sikker indtjening i de måneder, hvor solcellerne ikke producerer ret meget.

Selvom vi kalder det 5/7-ordningen, er det vigtigt at forstå, at fordelingen kan variere. Nogle år kan det give mening at være på soloptimering i lidt længere tid, andre år at gå tidligere på systemydelser. Skiftet afhænger af, hvordan sol og vind fordeler sig, og hvor det giver bedst økonomi for dig som kunde.

Med SUNBESS får du både høj selvforsyning i sommerhalvåret og en stabil indtjening i vinterhalvåret. Løsningen er skabt til at sikre, at dit batteri altid arbejder for dig – uanset om det giver mest mening at gemme solstrøm eller at tjene penge på systemydelser.